When
August 10, 2017 6:00:00 PM Centraleuropæisk sommertid
Where
Skolevænget 18, 6400 Sønderborg
Distance
800m, 5,5km, 10km
Web
http://nybol-if.dk

NYBØL NOR LØBET 2017

Så er tiden ved at nærme sig årets Nybøl løb igen – håber du har trænet siden sidste år, da ruterne ikke er blevet lettere. Vi har lavet lidt om på de to lange ruter (5 og 10 km), da vi gerne vil have jer ind gennem vores lille skønne Nøffelskov.

Der er igen mulighed for at tilmelde sig Nybøl Walk. Ruten er den samme som 5,5 km løberuten, og man vil få udleveret en flaske vand midt på ruten. 

Nybøl Nor Løbets lange ruter (5,5 og 10 km) foregår i den skønne natur ned mod Nybøl Nor, forbi teglværkerne og gennem Nøffelskoven. Underlaget er blandet underlag græs, grus og asfalt.
0,8 km Mikroløb foregår tæt omkring sportspladsen og mest på asfalt.

Nybøl Nor Løbet er en del af Nybøl Idrætsuge og byfest i uge 32. Der er mulighed for at parkere tæt på start/mål området. Indkørsel fra Sottrupvej af Videnvej og ind på Nybøl skoles parkeringsplads.

Løbet skydes i gang torsdag d. 10. august kl.18:00, tæt ved gangstien på Nybøl Idrætsplads.
Tilmeldingen til løbet kan ske fra ultimo juni og frem til 8.august på denne hjemmeside.
Deltagergebyret er 60,- kr. for 5,5 og 10 km ruterne og 40,- kr. for 0,8 km ruten. Man tilmelder sig og betaler på Nettet på Lapio’s hjemmeside (). Start nummer hentes på løbsdagen mellem 17:00 – 17:45 ved startområdet.

Eftertilmelding er på selve dagen, senest kl. 17:30. Men det koster 10,- kr. ekstra for børn og 40,- kr. ekstra for voksne.

Tidstagningen foretages med chip, som skal afleveres efter brug, ellers får man en efterregning på 100,- kr.

Nybøl Walk koster 20,- kr. og man tilmelder sig på selve dagen. Turen foregår uden tidstagning.

Der tilbydes forfriskning midt på 10 km ruten, samt til alle deltagere efter løbet. Der udleveres også frugt ved aflevering af startnummer og chip.
Der er selvfølgelig mulighed for at klæde om og få et bad efter løbet. Diplom kan udskrives fra via Lapio’s hjemmeside (samme sted som ved tilmelding).

Ruterne kan ses her:

Premier: Der er præmie til den dame og herre, som vinder deres distance i følgende løb:

  • 5,5 km ruten, ingen aldersgrænse
  • 10 km ruten, alder min. 12år
  • 0,8 km Mikroløb, alder max. 8år. Der er præmie til alle deltagere i mikroløbet

Følg med i SIDSTE NYT på løbets Facebook Event side:

https://www.facebook.com/events/1815280198801978